Før ankomst

​Din hund skal være sund og rask ved ankomsten, den skal være lovpligtig forsikret og være Fri for lopper og orm.

Den skal være gyldig vaccineret, og du bedes medbringe vaccinations attesten.

Jeg anbefaler at du også vaccinere din hund mod kennelhoste da dette er en meget smitsom sygdom som findes i luftveje og som smitter der i gennem.

Ved akut sygdom, vil din hund blive placeret i en isoleret sygeboks, og jeg vil forsøge at få kontakt til dig. Jeg forbeholder mig retten til at tilkalde den tilknyttede dyrelæge på din regning.

Hvis du er ny kunde, er du/I velkommen til at besøge pensionen før opholdet, så du kan besigtige faciliteter og danne dig et indtryk af os. Ved samme lejlighed kan der aftales et kortvarigt gratis prøveophold (1-2 timer), så din hund får oplevelsen af at blive hentet igen, inden den måske skal være her en længere periode. På grund af pladsmangel kan vi desværre ikke tilbyde prøveophold i skolernes ferier.

Det er en god ide, at udarbejde en kort beskrivelse af hunden, herunder adfærd overfor fremmede mennesker og hunde, foderanvisning, specielle kommandoer etc. Dette vil gøre det nemmere og hurtigere for os at få kontakt til hunden, så den får tillid til os. Dine notater vil blive vedlagt hundens oplysningsseddel, der sidder på døren til dens værelse.

Ældre hunde, der aldrig har været på hundepension, og meget reserverede hunde bør komme på et prøveophold inden et ferieophold.

Hedens Hundehotel - Kvasbrovej 5, 8586 Ørum Djurs - Telefonnummer:​50 58 44 93​- CVR: 35904344

Hedens Hundehotel - Kvasbrovej 5, 8586 Ørum Djurs - Telefonnummer:​50 58 44 93​- CVR: 35904344